Tilpasning af Shopware-købsflow for at imødekomme Avisfordeles klubmodel
UX & UI Design
2025
Avisfordele er JFMs fordelsklub, som tilbyder eksklusive arrangementer og særlige tilbud for abonnenter til fordelagtige priser. Fordelsklubben er dog ikke et lukket klubunivers, og tilbyder stadig tilbud til ikke-abonnenter, men til ikke-abonnentpris.
Platformen er baseret på Shopware – en af mange traditionelle ecommerce-løsninger. Som de fleste løsninger, fås et produkt til en given pris præsenteret med en normalpris. Udfordringen vi stod overfor var, at det skulle være muligt at kunne købe produktet i to prispunkter. Henholdsvis abonnent- og ikke-abonnentpris – altså også til normalprisen, hvilket ikke er en standardløsning i det tekniske setup.
Vi ønskede at kommunikere en abonnentpris i så lang tid som muligt, og for ikke at skabe forvirring ved først at præsentere brugerne for en abonnentpris, for derefter vise en dyrere pris når man igangsætter sit købsflow, måtte købsflowet re-tænkes.
Jeg designede en løsning, der kommunikerer abonnentpris i købsflowet, hvor man i løbet af flowet bliver bedt om at indtaste sit abonnementsnummer for at drage nytte af fordelsprisen. Undlades dette, vil man blive bedt om at tage stilling til om man ønsker at fortsætte eller at indtaste sine abonnementoplysninger. Fortsættes købsprocessen uden dette, ændres prisen til ikke-abonnentpris. Derved sikrer vi, at abonnenter altid får benyttet sin fordelspris – eller i hvert fald står overfor et aktivt valg, og bliver gjort opmærksom på en manglende rabat. Ikke-abonnenter vil ligeledes have muligheden for at købe tilbuddet, og begge scenarier er dækket ind.
Prototype af købsflowet